PRAKTISK

PRAKTISK

Til behandlingen skal du ikke forberede dig på nogen måde. Hvis du bruger bideskinne, skal du dog huske at tage den med til behandlingen. Du behøver ikke at medbringe lagen eller håndklæde. Ved akupunkturbehandling har jeg lagener og håndklæder i klinikken, hvis det skal bruges.


Ved al terapi er ønsket, at kroppen eller sindet begynder at gøre noget andet end det plejer, og denne omstilling kræver energi. Det betyder, at du efter behandlingen kan opleve en forbigående træthed og varmefornemmelse eller kulde i kroppen. Hvis det er tilfældet, så er det en god ide at tage det med ro, få hvilet og drukket vand. I dagene efter behandlingen sker der en reorientering, hvilket kan betyde, at du oplever smerter og symptomer anderledes, eller i andre dele af kroppen end du plejer.


Ved akupunktur kan nogle opleve ømhed efterfølgende, der hvor nålene har siddet. Ligeledes kan der komme et blåt mærke, hvis nålen har ramt et blodkar. Begge dele er ufarlige tilstande.


Hvis du oplever reaktioner der undrer eller bekymrer dig, kan du altid kontakte mig på sms eller mail.