LARS KJELDAL

Kæberne og smerter i kroppen

Kæber og kæbespændinger er ofte overset ved smertetilstande i kroppen

Mange klienter opsøger klinikken på grund af migræner, hovedpiner og nakkesmerter. Mange af disse tilstande kan stamme fra kæbespændinger og overaktivitet i kæbemuskulaturen.

Fra et posturologisk synspunkt vil kæberelaterede smerter oftest optræde om natten eller om morgenen,  da natten er den periode, hvor vi bruger kæberne ubevidst enten ved at skære tænder eller bide hårdt sammen. Denne natlige kæbeaktivitet giver en øget muskelspænding i store dele af kroppen, hvilket gør at kæbeklientens morgen er præget af stivhed i kroppen, smerter i kroppen, hovedet, nakken, og en følelse af at være virkelig træt. Kæbeklienten kan hver dag vågne med en tømmermændslignende tilstand, og være mere træt om morgenen end da de gik i seng.

En anden konsekvens af den natlige kæbeaktivitet kan være kvalme om morgenen, mavesmerter og manglende sult. Langt de fleste klienter er ubevidste om deres natlige kæbeaktivitet, dels fordi de sover når den pågår, og fordi vi sjældent registrerer ømhed og smerter i kæbemuskulaturen. Ømheden og smerterne vil dog være tydelige ved fysisk undersøgelse af musklerne.

Kæbeklienten kendes altså på:

Træthed om morgenen.

Kropslig stivhed om morgenen.

Smerter i kroppen, i hovedet eller migræne om natten eller morgenen.

Morgensurhed; kæbeklienten skal lige i gang, have kaffe, have et bad, for at blive “sig selv”.

Langt de fleste kæbeklienter har en oplevelse af, at deres smerter stammer fra nakken, da det som regel er her de mærker symptomer. Langt de fleste kæbeklienter opnår også en vis lindring af deres symptomer, ved at få nakken behandlet, men det er i langt de fleste tilfælde en forbigående lindring, og symptomerne vender tilbage efter en nats søvn eller to. Mange kæbeklienter er også bevidste om, at forværrelsen af deres symptomer foregår om natten, og har derfor ofte et arsenal af forskellige hovedpuder, da de mener at hovedpuden/ sovestillingen er årsagen til deres symptomer. Men den egentlige årsag til smerterne i nakken, er en overspænding i kæbemuskulaturen, og som en modspænding til denne (antagonistisk aktivitet) vil især nakkens suboccipitale muskulatur lige under kraniekanten spænde op.

Ofte er det malokklusion, altså ujævnheder i bidfladen, der giver den natlige overaktivitet i kæbemuskulaturen. Det kan være en ujævnhed efter at der er knækket noget af en tand, det kan være en fyldning der er lavet for høj, eller det kan være en tand der er vokset for langt ud, fordi dens modstående makker mangler. Kroppen vil således selv forsøge at slibe ujævnheden i bidfladen væk ved at “skære tænder” på ujævnheden. Og denne kroppens egen tilslibning kan stå på i mange år, med stort slid på tænderne til følge. I nogle tilfælde kan specifik kraniosakralterapi ændre bidstillingen nok til, at bidstillingen kommer på plads. I andre tilfælde må der en tandlæge til.

Hyppigt kan stress være årsagen til natlig kæbeaktivitet, da forhøjede niveauer af f.eks. noradrenalin og stresshormoner kan øge muskelaktiviteten i kæbemuskulaturen, typisk under REM-søvn. Mange kæbeklienter oplever at hovedpiner og nakkesmerter er begyndt i en periode, hvor de har været påvirkede af stress, og at symptomerne vender tilbage eller forværres i perioder med påvirkning af stress. Således vil klienter der har oplevet store eller mange traumer, såvel fysiske som psykiske, kunne have et nervesystem, der enten er i en kronisk tilstand af stress, eller et nervesystem der hyper-reagerer på udefrakommende stress. Denne stressrespons kaldes for sympatisk aktivitet eller mere populært fight-flight-freeze respons.

Det overordnede system der regulerer stressrespons er komplekst og består af mange elementer, men for at forenkle forklaringen kan vi sige, at det er to primære områder i hjernen, der regulerer vores stressrespons nemlig amygdala og hippocampus. De tager sig af at vurdere om der er fare på færde, og om og hvordan vi skal reagere på denne fare. Så snart amygdala registrerer fare på færde, bliver den sympatiske del af vores autonome nervesystem aktiveret, og vi er klar til at kæmpe/ flygte eller “spille død”. Når faren er overstået så overtager den parasympatiske del af vores autonome nervesystem, og vi er atter i stand til at slappe af, og blive “os selv” igen. Og sådan svinger det autonome nervesystem utallige gange i løbet af dagen imellem sympatisk og parasympatisk aktivitet.

Men har vi været udsat for stress af pludselig og voldsom karakter (traumer) eller over længere tid, så vil vi have en tendens til lettere at reagere med sympatisk aktivitet, og have sværere ved at dæmpe den. Dette resulterer i en lettere eller sværere tilstand af kronisk stress i systemet.

For at hjælpe kroppen med at nedregulere den sympatiske aktivitet, kan vi f.eks. påvirke den nerve vi kalder for vagusnerven. Vagusnerven hjælper nemlig med at regulere imellem sympatisk og parasympatisk aktivitet. Stimuleringen af vagusnerven kan gøres på mange forskellige måder; gennem meditation og vejrtrækningsøvelser, gennem elektrisk stimulation eller ved at behandle nakken og de områder i kraniet, hvor vagusnerven har sine udløb. Behandlingen af vagusnerven er "på mode" i disse år, da vagusnerven påvirker både stresstilstande, fordøjelse, vejrtrækning, hjerterytme, blodtryk og søvn. Dog har denne vagusbehandling ofte kun en kort, midlertidig parasympatisk effekt, for så snart amygdala igen ænser fare på færde, så er hele nervesystemet igen i sympatisk aktivitet.

Så hvis man som klient for alvor vil nedregulere sin sympatiske aktivitet, sin stresstilstand, så er det vigtigste, at standse det der udløser den sympatiske aktivitet. Det kan være at bremse en stressende livsstil med alt for høje krav til sig selv. Det kan være at finde et arbejde der er mindre stressende og med et sundere arbejdsklima. Det kan være at komme ud af stressende relationer, enten til familie eller venner. Og når dette er gjort så få bearbejdet traumer og chok der har højaktiveret nervesystemet. En af de meste effektive metoder til dette er hypnoterapien.

Har vi først en traumatisk oplevelse eller flere i bagagen, der i voldsom grad eller over længere tid har højaktiveret nervesystemet i sympatisk retning, så vil mange situationer kunne minde os om traumet, det kan være lugte, lyde, ord eller parallelsituationer, og disse situationer vil virke som triggere, der får nervesystemet til at reagere som da vi oplevede traumet. F.eks. kan vi have oplevet en traumatisk bilulykke, og i tiden efter vil vores nervesystem reagere med sympatisk aktivitet, når vi kører bil, sætter os ind i en bil, eller bare tænker på at køre bil. Alt dette sker, for at nervesystemet kan beskytte os imod endnu en bilulykke.

Vi kan også være vokset op i en familie med alkohol, vold og trusler, og her kan triggerne der aktiverer sympatiske reaktioner være lugten af alkohol, at være sammen med berusede mennesker, at ens nærmeste indtager alkohol, at nogen hæver stemmen eller laver pludselige bevægelser o.s.v. Alle disse oplevelser kan trigge barndommens traumer og igangsætte sympatisk aktivitet i nervesystemet. Og alt dette foregår på et ubevidst plan.

Derfor er hypnoterapien, med dens direkte sammenspil med underbevidstheden langt den bedste terapi til at slippe traumerne, triggerne og skabe en varig nedregulering af nervesystemet. Dette vil resultere i lavere udskillelse af stresshormoner og endelig nedbringelse af natlig kæbeaktivitet.

Hvad kan du selv gøre ved dine kæbespændinger?

Undgå tyggegummi og anden unødig brug af kæberne, som f.eks. at bide dig i kinder og læber, bide negle, bide i kuglepenne eller tandstikkere.

Undgå at massere de ømme muskler.

Lav nakkeøvelser hver aften som f.eks. disse.

Anskaf dig en hård bideskinne hos en tandlæge f.eks. her. Brug aldrig en blød bideskinne, da disse som regel øger kæbeaktiviteten.

Kraniosakralterapi og øreakupunktur/ akupunktur kan ofte midlertidigt lindre spændingerne.